Med vægterne på købstads-safari september-oktober

DKK 198,00

Tag på en guidet byvandring med Ringkøbings vægtere (dansk, tysk og engelsk).

Turen starter kl. 14:00 og slutter ca. kl. 15:45. 

Byvandringen arrangeres følgende onsdage i 2017:  

- 6. og 13. september samt 4. og 11. oktober.

Vægterne tager os med rundt i gader og stræder. De fortæller levende om Ringkøbing, en af Danmarks ældste købstader - dens arkitektur og historie. Vægterne kender, om nogen, deres by og de sælsomme historier om egnen.

De tager os med til en af byens dygtige kunsthåndværkere, der tidligere har haft keramikværksted i Italien. Hun praktiserer en finurlig stil i sine værker. Hos keramikeren får vi en lille forfriskning samt en lille keramik souvenir, specielt tiltænkt os.

Vi slutter af med kaffe og lidt sødt på Café Kræs,en af byens kyggelige caféer hvorfra man kan nyde den vidunderlige fjordudsigt og indianer byen.Til Café Kræs hører også en spændende specialbutik, hvor man bl.a. kan købe chokolade, vin og oste.

   K Ø B     billetten herunder - eller hos Vaffelboden på Torvet i Ringkøbing. Køb i god tid, hvis I vil være sikre på en plads.

MØDESTED for turen er også Torvet, Ringkøbing.

Vægterkorps var i mange år en officiel del af Danmarks købstæder.

De sang solen ned, og de sang tillige vers for hvert timeslag hele natten.

I 1863 blev vægterkorpsene som de kendtes dengang, nedlagt. Vægterne var ikke længere en del af myndigheden.

I bl.a. Ringkøbing er vægtertraditionen genoptaget, men på frivillig basis. 

På denne særlige tur tager vægterne os med rundt i gamle Ringkøbing, som har været købstad siden 1443. 

Det er sikkert vægterne Aage og Bjørn der tager os med rundt - de har en særlig evne til at gøre Ringkøbings historie levende, og kender arkitekturen, som Ringkøbing også er kendt for.

Vægterne tager os også med ind til en af byens mest talent- og fantasifulde kunsthåndværkere, som før hun kom til Ringkøbing var aktiv keramiker i Italien. 

Hun har derfor en helt original stil, som man ikke ser andre steder i Danmark.

Hun fortæller om sin keramik, og viser os en række eksempler. Og vi får en lille souvenir med os fra besøget.

Hos keramikeren får vi også en lille forfriskning at styrke os på.

Endelig slutter vi af i en af byens hyggelige cafe'er - her venter der frisklavet kaffe med noget lækkert sødt til.

Turen koster 198 kr. for voksne, og 40 kr. for børn. Både børn og voksne får desuden en billet til en lækker softice, når turen slutter.

Turen holdes to onsdage i maj, i juni og i september. 

Start fra Torvet kl. 14.00. Vi går på café ca. kl. 15.30, og her bryder folk op fra, når de ønsker det.

   K Ø B     billetten her på siden

- eller hos Vaffelboden på Torvet i Ringkøbing. Køb i god tid, hvis I vil være sikre på en plads.

 

Billeder af vægterne er venligst stillet til rådighed af Poul Nielsen og Paul H. Christensen, Ringkøbing Fotoklub.