Clint Eastwood-inspireret dag / aften

DKK 869,00

Pris er angivet incl. moms.

Hvem kender ikke Clint Eastwood som Dirty Harry og hans klassiske "Did he fire six shots, or only five?"

Og hans hang til whisky.

Vi lader os inspirere af Clint Eastwood på denne aften.

Først tager vi på skydebanen, og skyder med både Magnum 44 og jagtriffel. Hvad mon rammer mest præcist? Hårdkogte Harry Callahan fra San Francisco ramte altid præcist med 44'eren.

Dernæst til Stauning Whisky med guidet rundtur, hvor vi hører om, hvordan man laver verdensberømt whisky på vestjysk. 

Og selvfølgelig skal vi smage whiskyen. Ikke helt som Clint Eastwood / Dirty Harry, der drak direkte af flasken. Vi tager den i glas, og prøver 3 forskellige whiskyer med hver sit kendetegn. Og får glasset med hjem. Så er der også noget fornuftigt at drikke af, hvis du køber en flaske af din favoritwhisky med hjem. Du kan også købe ekstra glas.

Endelig skal vi have en lækker middag, inspireret af Clint Eastwoods vestkyst i Californien, og af den danske vestkyst, så der bliver garanteret kød nok.

Ring 4046 0689 eller KONTAKT Exploring.dk med dato og evt. særlige ønsker.

Vidste du, at Clint Eastwood har været borgmester? I Carmel - en lille og mondæn Stillehavs- og turistby i Californien, nogle timers kørsel syd for San Francisco.

Han var utilfreds med de dårlige parkeringsforhold for egnens turister, som bystyret ikke ville gøre noget ved, så han stillede op til borgmesterposten på et program om at bygge flere parkeringspladser og flere offentlige toiletter til turisterne - og vandt i 1986.

Men han genopstillede ikke ved næste valg. Heldigvis, for han havde stadig meget at byde på i Hollywood. Den femte og sidste Dirty Harry-film fra 1988 indspillede han i slutningen af sin borgmester-tid, 17 år efter den første Dirty Harry fra 1971. 

Om borgmestertiden øgede hans ambitioner som instruktør er ikke godt at vide, men han begyndte i hvert fald at instruere film, som mere var personlige projekter end hidtil. Det kulminerede i 1992, da han vendte tilbage til western-genren med "Unforgiven", på dansk "De Nådesløse", som vandt Oscars for bedste film og bedste instruktør. Nogle år senere blev den kåret som fjerde-bedste film i sin genre nogensinde. De tre bedste er alle fra 1950'erne.

Clint Eastwood er født i 1930.