Whisky-safari - VIP-tur for virksomheder og grupper

DKK 598,00

Whisky i verdensklasse - Rundvisning, whiskysmagning og lækker fler-retters middag (dag eller aften)

Vi starter sidst på eftermiddagen og besøger Stauning Whisky, som mod alle odds har producerer dansk whisky i verdensklasse. Det var ganske vist også ambitionen hos den flok venner, som i 2005 gik i gang med whiskyproduktion, men Danmark har ikke haft whiskytraditioner tidligere.

Stauning Whisky kom for alvor på whiskyentusiasters læber, da flere af deres whiskyer fik topkarakter i "whiskybiblen.".

Vi skal høre historien fra en af initiativtagerne, rundt og se produktionen, og ikke mindst smage på de dyre dråber. Fem prøvesmagninger skal vi igennem, og vi får whiskyglasset med hjem som souvenir.

Herefter skal vi køre et par kilometer, og have serveret en lækker middag med egnens specialiteter, med whisky-produktionen fra Stauning som gennemgående træk i alle retter.

Har I brug for BUSkørsel? Det klarer vi også.

Kontakt os med Jeres ønsker til dato og tidspunkt, antal deltagere etc.

Den angivne pris er pr. person incl. moms ved mindst 15 personer. Mindre grupper og særlige ønsker er også velkomne til en VIP-tur.

 SKRIV HER til Anitta og Peter hos Exploring.dk eller RING 4046 0689.