Sådan får du en smuk sommerglød – året rundt

//Sådan får du en smuk sommerglød – året rundt

Sådan får du en smuk sommerglød – året rundt

Når sommeren går på hæld og bliver skiftet ud med de lange, mørke efterårs- og vinterdage, er det svært at udnytte solens stråler. Det betyder også, at den gyldne kulør, du har fået i løbet af sommeren, lige så stille forsvinder. Men vil du gerne bevare en smuk, gylden kulør året rundt uden at rejse til sydens sol, kan du bruge en selvbruner. Synes du, det er svært at få et jævnt resultat, og frygter du at få en stribet hud, hvis du begynder at smøre kroppen ind i selvbruner? Bruger du de tips, som du kan læse om i dette blogindlæg, kan du lægge bekymringerne fra dig og derimod gå vinteren i møde med en frisk og naturlig glød.

 

Forbered huden

Inden du begynder at smøre din krop ind i selvbruner, er det vigtigt, at du forbereder huden. Formålet med forberedelsen er netop at opnå et jævnt resultat, så du undgår orange striber på hænderne eller ned ad benene. Forberedelsen er ganske simpel, og det første step er, at du bruger en god bodyscrub, mens du tager et bad. Ved at bruge en bodyscrub fjerner du al snavs fra huden og alle de døde hudceller. Bliver dette ikke fjernet fra hudoverfladen, er det svært at opnå et pænt resultat med selvbruner. Når du træder ud af badet, ’dupper’ du huden tør, da det er mere skånsomt end at ’gnide’ huden med håndklædet. Smør huden ind i en god fugtighedscreme, men hvis du har tendens til tør hud – især i efterårs- og vintermånederne – kan du med fordel bruge en bodybutter eller bodyolie, som er federe og giver mere fugt.

 

Gentag, gentag, gentag

Det kan være fristende at smøre et tykt lag selvbruner på ben og arme, fordi du vil have et hurtigt resultat. Det er midlertidigt en rigtig dårlig idé, da du med stor sandsynlighed vil få en ujævn hudfarve og de uønskede orange striber. Hvis du ved, du har en begivenhed om et par uger, hvor du gerne vil have en smuk kulør, så start i god tid. Det kræver nemlig gentagelse og en vis tålmodighed at opbygge en smuk og naturlig kulør med selvbruner. Gentag trinene som nævnt ovenfor et par gange om ugen, og lad din hud absorbere selvbruneren og opbygge kuløren langsomt.

 

Vælg den rette selvbruner

En selvbruner er ikke bare en selvbruner, og der findes et hav af forskellige varianter på markedet. Der findes forskellige farvenuancer og konsistenser. Nogle bodylotions fås med selvbruner, mens andre selvbrunere fås som mousse, spray eller servietter. Der er fordele og ulemper ved hver variant, og du kan blandt andet læse selvbruner-tests for at finde frem til den selvbruner, du har behov for. Hvis du søger på test af selvbrunere, vil du også nemt kunne få et overblik over, hvad andre anbefaler, og hvilke selvbrunere der populære – og mindre populære. Valget af selvbruner afhænger også af, hvilken hudtype du har. Har du en lys hudtone, skal du gå efter en selvbruner med en lys nuance. Har du derimod naturligt en gylden hudtone, kan du vælge en mørkere selvbruner. Har du en tør hudtype, er det en god idé at gå efter en selvbrunerlotion eller -creme, da dette produkt både fugter og bruner.

By |2018-12-09T14:34:31+00:00december 20th, 2018|Categories: Gode råd|0 Comments

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.