Det skal du have med på din vandretur

//Det skal du have med på din vandretur

Det skal du have med på din vandretur

Skal du ud på en lang vandretur og måske endda på dit livs eventyr? Skal du have en god vandretur, uden at komme hjem med for mange skavanker, er det essentielt, at du har udstyret i orden. Dog er det ikke ens betydende med, at du skal bruge alle dine penge på et hav af forskelligt grej. I dette blogindlæg får du tre bud på, hvad der er vigtigt at have med.

 

Har du de rigtige støvler?

Dine fødder bliver udsat for et enormt pres, når du vandrer. Det betyder, at du skal finde dig de helt rigtige vandrestøvler. Måske vil du ofre så få penge som muligt, eller måske vægter du et smart design højt. Men hvis du vil komme hjem med intakte fødder, er vandrestøvler det udstyr, du gør klogt i at give flest penge for. Det gælder om at finde støvler med den rette pasform og i et holdbart materiale. Du kan næsten ikke komme ud for noget værre end at skulle igennem en lang vandrerute med støvler, der ikke sidder ordentligt på foden. Når du skal prøve støvler, så prøv dem med den type strømper, som du skal have på på turen. Støvlerne skal sidde fast om hælen og godt til om anklen. Vær sikker på, at dine tåspidser ikke støder mod skosnuden. Er du i tvivl om, hvordan du finder frem til de helt rigtige vandrestøvler til formålet, kan du med fordel besøge en friluftsforretning. Her er personalet eksperter, og de kan give dig kyndig vejledning.

 

Hvad skal du pakke dine ting i?

På vandreturen skal du naturligvis have oppakning med, og den bedste løsning er at vælge en vandrerygsæk. En vandrerygsæk fås i mange forskellige størrelser, og nogle modeller flere funktioner end andre. Er du i tvivl om valget, finder du god inspiration ved at søge efter vandrerygsæk-test på nettet. Når du skal vælge vandrerygsæk, skal du først og fremmest vælge dens størrelse ud fra, hvor høj du er. Flere vandrerygsække har et bæresystem, du kan justere i forhold til din ryglængde, men for at opnå den største komfort, bør du vælge en i én bestemt størrelse. I forhold til størrelse og vægt kan du som hovedregel gå ud fra, at din oppakning ikke må udgøre over 25 procent af din egen kropsvægt. Du finder desuden den rette vandrerygsæk ved at kigge på hoftebæltet, som sørger for, at rygsækkens vægt bliver placeret og fordelt optimalt på kroppen.

 

Husk søvnen på turen

Når du er på vandretur, må du sørge for at få det bedst mulige ud af dine nætter. Det kræver nemlig en masse energi at tilbagelægge flere kilometer til fods, og derfor er det vigtigt med nok søvn. Vælg derfor en sovepose, der passer til det klima, du skal sove i, og her skal du kigge efter ’komforttemperaturen’. Vælg desuden et liggeunderlag, der kan holde til ujævne flader. Du ligger blødest og mest komfortabelt på et oppusteligt liggeunderlag sammenlignet med et skumunderlag. Ulempen ved det oppustelige er dog, at det kan punktere – det kan liggeunderlaget i skum ikke. Ligesom med soveposen skal du tænke over, hvilket klima du skal sove i, når du vælger underlag. Det gælder nemlig om at vælge den rette isoleringsevne, så du ikke får det for varmt eller for koldt.

By |2018-12-09T14:33:16+00:00december 9th, 2018|Categories: Gode råd|0 Comments

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.

This Is A Custom Widget

This Sliding Bar can be switched on or off in theme options, and can take any widget you throw at it or even fill it with your custom HTML Code. Its perfect for grabbing the attention of your viewers. Choose between 1, 2, 3 or 4 columns, set the background color, widget divider color, activate transparency, a top border or fully disable it on desktop and mobile.