Lad Exploring.dk arrangere Jeres næste tur eller seminar med virksomheden, foreningen, Round Table etc.

Vi kombinerer typisk en eller to spektakulære oplevelser med lækker mad og drikke, hvis det er et kort dags- eller aftenarrangement.

Weekendture får et længere program, gerne med et eller flere temaer, som matcher det I ønsker.  

De faglige seminarer udfordrer, teambuilder, inspirerer til nytænkning mm.

Kontakt Anitta eller Peter i Exploring.dk med Jeres ønsker på 4046 0689 eller på KONTAKT

Har I ... ... - prøvet at Stand-Up-Paddle med kolleger eller venner? En af de mest trendy former for vandsport, man kan prøve idag, sikkert fordi det er sjovt og udfordrende, og så nyder man samtidig naturen og vandet. 

- kørt på segway over klitterne, ned til Vesterhavet. De næsten lydløse elektriske segways lader os nyde havets bølgelyde, mens vi kører på stranden?

- lavet tandemspring med faldskærrm, og mærket tyngdekraftens sus?

- mødt "drengene" bag Danmarks succesfulde whiskydestilleri i vestjyske Stauning, set deres produktionsanlæg, og prøvesmagt de herligheder, som verdens bedste restaurant Noma elsker at servere for deres kræsne kunder? Hør hemmeligheden om, hvordan de har fået topkarakter i "Whiskybiblen".

- prøvet at stå på vandski, og blive trukket hen ad vandet? Hvem klarer flest omgange - på vandskibanen og i baren?

- oplevet nogle af Danmarks største vindmøller, en teknisk kraftpræstation og mastodonter i både størrelse og energieffektivitet, der producerer strøm til tusindvis af husstande? Hvordan har lokalsamfundet båret sig ad med at skaffe opbakning?

- fisket efter de verdensberømte laks i Skjern Å, en laksestamme fra istiden, som er helt unik? Laksen var næsten forsvundet i den gamle udrettede Skjern Å, men efter at Skjern Å er blevet genslynget, og med solid indsats fra lokale frivillige og myndigheder, svømmer laksen igen, til glæde for laksefiskere fra store dele af Europa.

- stævnet ud med et sejlskib, ageret letmatroser under skippers kommando, sat sejlene korrekt, nydt turen og udsigten, og indtaget en lækker middag ombord på skibet?

- redet på hesteryg ned langs Vesterhavet? Sandet er ideelt som underlag, og hestene kræver en motiverende leder i sin rytter, hvis turen skal blive optimal. Ja, det kræver sin mand!

- sejlet ud på havet med en fiskekutter, og fisket med line efter store fisk på Vesterhavet, og i et par timer snuset til livet som det er på en fiskekutter ude på havet?

- taget waders på, og vadet ud i Limfjorden og selv fundet Jeres forret i form af de store, smagfulde Limfjordsøsters, og bagefter grillet dem på stranden med et glas hvidvin til?

- sejlet op ad åen - og nedad igen? Ja, garanteret! Men har I også prøvet det i havkajak, og vist venner og kolleger, hvem der kan padle med pagaj?

- prøvet at bølgesurfe på Vesterhavet, som vi kender det fra Californien, liggende på brættet ud ad, og stående på bølgerne ind mod land?

- prøvet en food-safari, hvor vi hen over en dag eller en weekend hører historier og prøvesmager forskellige råvarer med udgangspunkt i deres oprindelse: kød, fisk, skaldyr, ost, grønt?

- prøvet en stribe lokale ølbryg, og hørt historien bag de enkelte bryg og smagsvarianter, måske lavet en konkurrence om, hvad det er for en type øl, glassene indeholder?

- prøvesmagt en række vine - hvid, rød og dessertvine - forud for valg af julegaver til personale og forretningsforbindelser, eller vinen til julemaden etc.?

- trukket Jer selv over Danmarks vandrigeste å, på en af Danmarks få trækfærger, og oplevet vilde heste, fiskeørnen der er Danmarks største fugl, og Skjern Ås vildskab helt ud i floddeltaet, hvor åen møder Ringkøbing Fjord?

- siddet i en igloo, og oplevet et af Danmarks mest innovative teater-ensembler - i "røreafstand" - fremføre historien om Mylius-Erichsens Danmarksekspedition i Nordøstgrønland, som gik helt helt galt?

- prøvet en aften eller weekend med afslapning, spa, svømmebad, tapas, øl og drinks, næsten som de gamle romere oplevede det? (Okay, der er slaverne til forskel!)

- prøvet en rigtig herreaften med tung, god og salatfri herremad, den rigtige mængde drikkevarer, sluttet af med høj cigarføring i den lille bar, hvor de mørke træpaneler skjuler eftervirkninger af den nikotintunge luft?

- bevæget Jer rundt i trætoppene og gået ad de flettede stier fra træ til træ, eller hoppet rundt i kæmpetrampoliner, mens I samler appetit til mad og drikke?

- gået ud på heden sammen med en fårehyrde og hyrdehund, og set dem drive rundt med fårene på enkle kommandoer, sluttet af med en lækker middag med hedekød, Vesterhavsost, årstidens grønt og lokalt ølbryg

- taget på rundflyvning over Danmarks eneste floddelta Skjern Å, eller rundt om hele Ringkøbing Fjord

- besøgt Danmarks Flymuseum, hvor alt fra Ellehammers lette prototype til Søværnets store redningshelikoptere kan beundres? 

Skal ovennævnte ture ændres lidt eller kombineres, for at matche Jer bedre, så finder vi ud af det.

Har I andre ønsker og ideer til en tur? KONTAKT OS HER