Dette indlæg er betalt og lavet i samarbejde med de hjemmesider der linkes til.

Er du i gang med at planlægge din næste rejse? Ganske vist har corona-krisen sat en stopper for rejser ud af landet, men der er stadig rigtig mange gode muligheder for at nyde det danske landskab og den danske natur. Og på et eller andet tidspunkt bliver det atter muligt at rejse ud i verden igen, og så kan det være en god ide med nogle tips og tricks.

Derfor har vi sammensat nogle rigtig gode råd til dig, der gerne vil ud at hike eller bruge en sommerferie som backpacker. Det er virkelig en fantastisk måde at rejse på, specielt hvis man netop er færdig med gymnasiet eller universitetet, og man trænger til helt nye indtryk. Og så er det en billig måde at rejse på, og på gåben får du en helt anden oplevelse af verden, end hvis du blot hoppede fra sted til sted med en flyver.

Husk altid godt fodtøj

Noget af det absolut vigtigste, du skal have med som backpacker, er godt fodtøj. Du kommer til at bruge rigtig meget tid med at gå, og derfor skal du have sko med, der er rare at gå i. Og det skal være sko af en vis kvalitet, specielt også hvis du planlægger at tage på flere ture end blot en.

Hvis du gerne vil have rigtig godt fodtøj, skal du meget stærkt overveje at anskaffe dig militærstøvler. De er nemlig lavet specielt til at gå langt i, og de er derfor slidstærke og behagelige at have på. Militærstøvler er et ekstremt godt køb, og de fås i rigtig mange udgaver og størrelser, så du kan finde et par, der passer perfekt til dig. Du skal selvfølgelig være opmærksom på, at de også kræver vedligeholdelse, men hvis du passer godt på dem, kan de holde et helt liv.

Pak altid fornuftigt

Det lyder måske ikke som verdens mest originale råd, men husk på, at når du backpacker eller hiker, skal du have alt dit udstyr på ryggen. Vær derfor meget økonomisk med, hvad du pakker.

Du behøver ikke pakke alt dit tøj ned, for du kan vaske tøj undervejs. Fokuser på at pakke forskelligt tøj, så du altid er klar til temperaturforskelle. Hvis du planlægger at sove i telt, skal du sørge for at finde et både vandtæt og kompakt telt, der ikke fylder i rygsækken.

Du skal altid have flere penge med, end du tror, og sørg altid for at opdele dine kontanter, så de ikke er det samme sted. Hvis du bliver bestjålet, er det bedst at miste nogle af pengene og ikke dem alle.